Arminius
Slaget i Teutoburg
Det er år 9 efter Kristus, Rom er ved at gøre Germania til en romersk provins, og har derfor en stor hær udstationeret i området. Men de germanske stammer vil gøre op med det romerske herredømme, og derfor forbereder de et angreb på de romerske legioner, der skal ud på march i efteråret.
Oprøret ledes af Arminius, en germaner, der har en fortid som romersk officer, men har skiftet side og har samlet en række germanske høvdinge og deres stammer til et angreb på romerne. Høvdingene er dog slet interesseret i oprøret, og de har heller ikke styr på deres krigere, som gør, hvad det passer dem.
På romernes side er Varus øverstkommanderende, som har store politiske ambitioner og overhører sin general Gnæus’ råd, og samtidig kniber det med legionærernes disciplin i den romerske hær.
Arminius får lokket de romerske legioner i et baghold i Teutoburg skovene, men straks efter kampene går i gang, udbryder der kaos både i germanernes og romernes hær. Og midt i det hele bliver Arminius opsøgt af en romersk præstinde op, og det viser sig, at slagets udfald blev afgjort mange år før.
Skaberne bag tegneserie
Niels Gjern Johansen
Forfatter
Jeg har gået på Roskilde Universitetscenter, og engang været elev på Borups Højskole, hvor der er mange litteratur og skrivefag. At læse har altid optaget en stor del af min tid, og jeg har læst bøger om både skønlitteratur og historie.
For eksempel har jeg over 1200 bøger i mine reoler. Og så har jeg skrevet meget, og det jeg har haft mest succes med, er at få debatindlæg i dagbladene. Men jeg har dog fået udgivet en bog, Nul Huller, om min tid som fredsaktivist på Vestbredden, der er besat af Israel. Desværre er Nul Huller temmelig amatøragtig på nær det sidste kapitel, hvor der er mange gode symbolikker. Desuden har jeg altid interesseret mig for humor og satire, og hvad det er, der gør, at noget er sjovt.Det år, jeg studerede Dansk på RUC, skrev jeg et semester-projekt om Casper og Mandrilaftalen, og så har jeg studeret alt, hvad folk griner af, lige fra Bamse og Kylling, Sex and the City til Lars von Triers film, og filmene finder jeg ustyrligt morsomme.
Jacob Thybo
Tegner
Jeg begyndte tidligt at tegne og kopierede blandt andet Anders And og Tintin. I folkeskolen fik jeg lov til at tegne mine tegneserie i timerne, da lærerne indså, at det kunne begrænse mine ”sjove” indfald.
Da jeg senere droppede ud af gymnasiet, fandt jeg en kunsthøjskole i Finland. Opholdet blev en stor succes, og jeg senere vendte tilbage til Finland for at tage en kunstuddannelse på højt niveau. Der mødte jeg andre tegneserietegnere, og vi fik finsk stipendium til udgivelse af en tegneserie, men vi fik dog aldrig hentet stipendiet, og jeg vendte hjem til Danmark og brugte en del år på at lave træsnit og forskellige former for maleri, før i igen optog tegneserie mediet.Senest har jeg arbejdet med Saxos Danmarks Krønike, som jeg er ved at omtegne med en ny tekstfortolkning med hjælp fra historiker og tidligere folketingsmedlem for De Radikale, Sven Skovmand.
Fra skitse til færdig side
Første skitse
Anden skitse
Rentegning
Farvelagt
Historien bag skabelsen af Arminius
I 2013 ved en koncert på Roskilde Festival, hvor jeg var under kraftig påvirkning af absint, som jeg selv havde destilleret hjemme i køkkenet, fik jeg en ide. Jeg havde længe villet lave en film om den germanske oprørshelt Arminius, som i år 9 jog de romerske legioner ud af det vestlige Germanien mod vest over Rhinen. Jeg havde læst om de forskellige folk i oldtiden derunder kelterne, germanerne, babylonierne, grækerne og romerne. Jeg syntes ikke, at historien om slaget i Teutoburg Skovene, hvor germaner udslettede tre romerske legioner, var blevet beskrevet ordentlig i film, i litteratur eller som tegneserie. Men at få lavet historien som film var jo mildest talt urealistisk.
Ved koncerten, hvor jeg havde absint i både hovedet og kroppen, fik jeg den ide, at historien kunne fortælles som tegneserie. På den måde ville man både kunne få billedsiden med, og det ville samtidig være muligt at give historien mere tekst, end man kunne i en film. Jeg havde dog ingen evner, når det kom til at tegne, og det ville nok tage nogle år at lære, så det var nødvendigt at finde en tegner. Men selvom jeg ikke kendte en egnet tegner, så gik jeg alligevel i gang med at skrive teksten, da jeg kom hjem, for jeg var meget begejstret for ideen.
Halvanden år efter, hvor jeg allerede havde skrevet en stor del af teksten, fandt jeg endelig en tegner. Det skete på en måde, der i sig selv er en historie, fordi det lykkedes på en meget mærkelig måde. Jeg havde nogle år været frivillig hos Tidsskriftet Outsideren, der er en form for livsstilsmagasin for sindslidende, hvor jeg skrev artikler og lave interviews. En dag skulle deres ryddes ud i bogreolerne i Outsiderens lokaler, og der blev fundet to bind af en tegneserie, hvor Jacob genfortalte Saxos Danmarkshistorie. Den havde han sendt til Outsideren to år før, i 2012, og indeni var et brev, hvor han bad om, at hans tegneserie blev anmeldt i vores tidsskrift. Hende, som fandt tegneserien, gav den til mig, fordi hun vidste, at jeg interesserede mig for den slags.
Jeg skrev til Jacob og spurgte, om han stadig var interesseret i at hans tegneserie om Saxos Danmarkshistorie blev anmeldt. Samtidig fortalte jeg om mit eget tegneserie-projekt om Arminius og slaget i Teutoburg Skovene. Jacob bad mig sende den del af teksten, jeg havde skrevet færdig. Han blev så begejstret, at han med stor energi gik i gang med at tegne uden først at spørge mig, om jeg var interesseret i, at han skulle være tegner på projektet.
Først blev jeg meget overrasket over Jacobs tegnestil. Det var slet ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at de forskellige karakterer i Arminius skulle se ud. Men snart kunne jeg se, at det jo netop var sådan Arminius, kejser Augustus, Varus og alle de andre hovedpersoner skulle se ud. Desuden var Jacob god til at give karakterene ansigtsudtryk og en særlig stemning i de forskellige passager, hvor han brugte samme baggrundsfarver.
Og da Jacob var i gang med at tegne, gik det fremad i rasende fart. Jeg var hele tiden under pres med at skrive teksten, for at havne i den situation, at Jacob ikke havde noget at arbejde med. Jacob havde nemlig et vældigt temperament, hvilket ikke blev mindre, når han en aften i ny og næ fik sig en øl eller to eller mange flere. Jeg måtte lægge ansigt til nogle ordentlige skideballer på den konto og har haft brug for al min tålmodighed, men så slemt har det heller ikke været. For alle skideballerne er kommet per mail og ikke ansigt til ansigt. Det er nemlig sådan, at jeg bor i København og Jacob i Århus og i de to år, det har taget at skabe en tegneserie omkring 160 sider færdig, har vi aldrig mødtes i virkeligheden.
Nu hvor vi er færdige med Arminius, går vi sandsynligvis hver vores vej, når det kommer til at lave tegneserier. Jacob er gået i gang med at tegne en tegneserie, om en mor og hendes søn, der rejser ud i et vildt og bjergrigt landskab på flugt fra deres fortid. Og derude i vildnisset dukker der pludselig et fremmed op. Jeg selv har planer om skrive teksten til tegneserie med politisk satire, der starter med, at Christiansborg brænder ned. Jeg har allerede skrevet en del af teksten, men jeg kommer næppe i gang igen, før jeg har fundet en ny tegner. Så jeg må håbe på en dag at stå med en tegneserie, som der falder et brev ud af.
Tegneserien kan købes hos Forlaget Fabel
Referat af Arminius
Arminius er general i den romerske hær, men er født som søn en germansk høvding. Han er nærmeste rådgiver til Varus, der er romersk statholder over Germania, et område som romerne er ved at gøre til en provins. Ved historiens begyndelse skal den romerske hær ud på en lang march. Men inden de tager af sted, kommer der sendebude fra de forskellige germanske stammer i området, som advarer Varus om, at snart den ene og snart den anden stamme vil angribe romerne under marchen. Det er Arminius, som i hemmelighed har planlagt angrebet, og han har sørget for, at Varus får en masse advarsler, så han til sidst ikke tror på nogen af dem. I øvrigt er Varus sikker på, at den romerske hær vil kunne besejre enhver fjende, så han ser ingen grund til ændre planerne for marchen.
Næste dag marcherer den romerske hær af sted og bliver snart lokket fra deres planlagte rute ind i Teutoburg skovene. Her har Arminius og hans germanske ryttersoldater i romersk tjeneste gjort mange forberedelser til et angreb på romerne.
I skoven bliver romerne angrebet af krigere fra forskellige germanske stammer, men efter kort tid udvikler slaget sig til et stort kaos. De germanske høvdinge adlyder ikke Arminius’ ordrer, og de germanske krigere adlyder ikke høvdingene, men drikker sig fulde, plyndrer, angriber og flygter igen, som det passer dem. Hos romerne er der også kaos.
Den romerske general Gnæus giver Varus råd om, hvordan den romerske hær bedst kan kæmpe mod germanerne, men Varus lytter ikke og håber på, at Arminius snart dukker op og redde romerne ud af den svære situation. Varus har nemlig altid haft stor tillid til Arminius og ved slet ikke, at han står bag angrebet. Desuden har en romersk præstinde fortalt Varus, at guderne vil hjælpe romerne til en sejr, og Varus er meget religiøs og lytter altid til præstindernes spådomme. Midt i kampene går der også rygter om, at Varus er dræbt, hvilket gør de romerske soldater bange.
Undervejs i slaget bliver Arminius opsøgt af forskellige kvinder. En af dem er hans kone Tusnelda, som har et meget svingende humør, og som længe har været vred på ham, da de ikke har set hinanden i lang tid. Arminius har nemlig haft travlt med at planlægge angrebet på romerne, men det har han ikke fortalt hende om, da han vil holde planerne så hemmelige som muligt.
Arminius foragter alle, der er religiøse og tilbeder guderne, både de romerske og de germanske, og endnu værre er præstindene, som han beskylder for at lyve og spille skuespil, så de kan rage til sig af folks offergaver. Derfor bruger Arminius enhver chance til at håne præstinderne, og det giver en del problemer, da germanerne har stor ærefrygt for deres præstinder og guder. De germanske høvdinge følger altid præstindernes spådomme, og guderne har sagt, at de vil straffe germanerne, hvis de går i krig med romerne, så Arminius må lokke, håne og true høvdingene til at gøre, som han siger.
Undervejs i slaget bliver Arminius også opsøgt af en romersk præstinde. Hun er stukket af fra romerne under marchen, fordi hun frygter for sit liv, da hun har forbrudt sig imod en præstindes kyskhedsløfte og er blevet gravid. Arminius finder hende frygtelig irriterende, men han kan ikke slippe af med hende, og hun ender med at gøre ham mange tjenester.
Slaget i skovene varer flere dage, uden at hverken germanerne eller romerne sejrer, men så dukker der krigere fra to stammer, som også vil være med i angrebet på romerne. Allerede inden kampene gik i gang, sendte Arminius nemlig sendebude af sted til dem, og han løj og fortalte, at angrebet allerede var i gang, og germanerne var ved at sejre. Derfor vil høvdingene og deres krigere fra de to stammer også nå at være med, så de kan være med til at plyndre.
Derefter begynder det at gå dårligt for romerne, der er bange, sulter og fryser i natten, og det ene øjeblik er Varus og Gnæus tynget af stor modløshed, og det næste øjeblik klynger de sig til falske håb og bliver grebet af enorm optimisme. Næste morgen når romerne næsten ud af skoven og ud i åbent land, hvor de vil have mange fordele i kampen mod germanerne, men lige inden angriber germanerne med alle deres krigere og udsletter den romerske hær.
Efter kampen bliver Varus korsfæstet, og da Arminius går rundt på slagmarken i vild eufori over sejren, og her støder han på den romerske præstinde. Hun fortæller ham, at slagets udfald i virkeligheden blev afgjort mange år før, da hun var en lille pige og kom op at slås med sin søster om en sommerfugl. Derfor har Arminus’ løgne, trusler og i det hele taget hans velplanlagte angreb, som det lykkedes at holde hemmeligt, ikke haft nogen betydning for sejren over romerne. Det blev alt sammen afgjort af en sommerfugl.
Personbeskrivelser
Arminius er søn af en germansk høvding, men er general i den romerske hær. Han er dog hverken loyal overfor romerne eller germanerne, og han har intet til over for deres guder og præstinder, som han ofte håner og latterliggøer. Og så Arminius er en vred og bitter mand, og derfor vil han sætte verden i brand, ved at lede germanerne i et oprør imod romerne, selv om han er lige glad med, hvem der vinder. Derfor lyver, smigre, bestikker og truer germanerne, der i bund og grund ikke ønsker et oprør imod romerne.
Varus er statholder og øverstbefalende i Germanien, som han skal gøre til en romerk provins. Samtidig har han politiske ambitioner og vil til tops og opnå magt i Rom. For ham er kolonialiseringen af Germarnien og en eventuel krig mod germanerne blot en måde at vinde være og berømmelse i Rom. Og så har han stor tillid til de varsler, som romerske præstinder kommer med, og han anser germanerne for primitive barbarer, mens romerne er civiliserede og langt overlegne.
Funilla er romersk præstinde, som foretager ofringer til guderne og modtager varsler for den romerske hær i Germanien. Som lille pige blev hun sendt til et tempel, hvor hun blev oplært som præstinde. Men hun tror slet ikke på de romerske guder og spiller skuespil, når hun hører gudernes stemme. Men det giver mange privilegier at være præstinde, blandt andet beholder hun de gaver, som folk giver hende, så hun kan ofre til guderne.
Forskellige udkast til forsiden
